lørdag den 28. december 2013

Julen 2013

Sikke en dejlig jul vi har haft igen i år... Svigeforældrene og svoger var traditionen tro på visit juleaften (min forældre kommer hvert andet år og var ved min bror i år) og vi havde en dejlig aften. Masser af mad, gaver, grin og smil - præcis som det skal være..
Jeg fik så mange skønne gaver bl.a. disse to fra vores skønne piger.

Julekugle med navn og håndtryk fra Frederikke (vuggestuen)



Og et skønt maleri med glimmer fra Amalie (børnehaven)

Lysestager i træstub..

... tjaaa så har jeg været på jagt i brændestakken. Jeg har længe ønsket mig nogle fyrfadsstager i træstubbe. Jeg synes der er så fine og bringer naturen indenfor på en god måde.
Jeg fik manden til save og bore og wupti så havde han fremtryllet disse skønheder :-)



I baggrunden ses et mos-juletræ pyntet med lavgrene og træ-stjerner. I toppen en sort glimmer-stjerne. Man bliver altså bare aldrig for gammel til glimmer :-)

lørdag den 21. december 2013

Ovnbagte HAMA perler

Så er juleferien indtruffet og det er både dejligt og tiltrængt. Storetrunten og jeg har idag lavet perlekæder af HAMA perler bagt i ovnen. De bliver super fine og har et helt andet udtryk end de alm. perlekæder. Så hvis I mangler lidt inspiration til krea-projekter i juleferien, så er ideen hermed givet videre.. :-) 






Perlerne stilles oprejst på en bradepande med bagepapir så de ikke rører ved hinanden. Vi bagte dem i ovnen ved 200º i ca. 2,5 min. Perlerne afkøles og vupti klar til brug..

DIY for børn. Hjemmelavet gave til børn.

torsdag den 19. december 2013

Santa can you hear me??

Jeg har glemt at fortælle julemanden at han gerne må komme forbi med denne lækre gule læder taske (net) fra Orla Kiely. Tasken er egentlig fra sidste efterår og er stort set ikke til at opdrive nogen steder. Så skulle du kende en der kender en der lige ved hvor det kan købes billigt, så let me know :-)
 
Orla Kiely Willow Tote Bag - Dandelion.
 

 

 
 
 

fredag den 13. december 2013

Kærlighed ved første blik...

..det var det afgjort da jeg så dette historiske mix fra Royal Copenhagen. 3 skåle - den simple, rene og hvide, den klassiske mussel malede og den nyfortolkede mega mussel. De er så smukke og bliver afgjort årets julegave fra mig til mig..


Dette er ikke et sponsoreret indlæg men udelukkende et udtryk for min egen mening.

Sweatshirt anno 2013

Jeg synes altså det er lidt svært at sy til mig selv. Alle de gode ideer jeg har i hovedet bliver aldrig helt som jeg gerne vil have det. Jeg er dog alligevel blevet færdig med mit bud på en sweatshirt anno 2013. Den er syet i quiltet jersey fra Stof og Stil med skulderbelægning af fake skind. Den er lidt længere bagpå end foran.





torsdag den 12. december 2013

Palietbukser..

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at sy andet end bukser til pigerne, men det er bare mest praktisk her i vinterhalvåret. Så lad mig præsentere endnu et par bukser, denne gang med palietter tadaaa.. Jeg er overbevist om at de vil falde i god jord med de der palietter bagpå. De passer super fint sammen med de nye By Kier støvler jeg var så heldig at vinde. 





Både mønster, stof og palietsymærket er fra Stof og Stil.

tirsdag den 10. december 2013

Juleforberedelser med Rasmus Seebach

Jeg var så heldig at nissen kom forbi med Rasmus Seebach i søndags, så vi hygger os rigtig idag :-)

Jeg står overfor at skulle have en keglesnitsoperation imorgen, så jeg kan se frem til et par dage på langs på sofaen. Det kan jo godt stresse lidt i denne travle juletid, så idag skal bruges på at få de sidste gaver osv. på plads. Så indtil butikkerne åbner må jeg sørge for at få de hjemmelavede gaver færdig når symaskinen nu igen kører som den skal.


onsdag den 4. december 2013

Naturlige materialer...

Jeg har besluttet at jeg vil forsøge at gøre lidt mere ud af julegaveindpakningen i år. Her er et par forslag til hvad der kommer til at pynte på gaverne fra min familie og jeg. Jeg er meget betaget af det enkle i år.


Derfor synes jeg denne sælskindsstjerne med lædersnøre er usandsynlig fin og det samme gør sig gældende for de søde trækugler på snøre.

torsdag den 28. november 2013

Keramik juletræ..

Min symaskine er i stykker og skal til reparation - stor krise. Min stofafhængighed er jo ikke gået væk selvom maskinen påtænker at tage en tidlig juleferie, så bunkerne hober sig op herhjemme.

Fokus rettes i stedet på andre kreative sysler (mere om det senere hvis det lykkes).

Her er et sødt og simpelt lille juletræ i keramik akkompagneret af en hjemmefoldet stjerne som jeg lige synes I skulle se...


Træet er fra Søstrene Grene.

mandag den 25. november 2013

Jubiii jeg vandt et par ByKier sølv støvler :-)

Trine med den skønne og inspirerende blog groovymama...andbaby har afholdt en konkurrence i samarbejde med ByKier og den heldige vinder var miiiiig :-) Yeah det er så fedt.. Så jeg glæder mig til at modtage disse fine sølv støvler til storetrunten..

lørdag den 23. november 2013

Jeg bliver helt glad i låget...

..når jeg ser på denne architectmade bird og en lyserød pompom fra Søstrene Grene :-)



tirsdag den 19. november 2013

Buksedragt med sved på panden..

Så blev den færdig - langt om længe må jeg sige. Jeg har haft den største udfordring med denne Stof2000 "sy-på-en-aften-buksedragt". Jeg er jo ikke helt nybegynder med en symaskine, men denne dragt har nærmest drevet mig til vanvid. Jeg gav op på halvvejen og smed den ind bagerst i skabet hvor den fik lov at ligge et par mdr. Men den kom frem igen og blev syet færdig - resultatet er nogenlunde!! Stoffet har jeg fundet her. Jeg valgte at bruge bagsiden af stoffet som retside.

Lækker buks str. 92 til salg..

Tja jeg ved ikke lige hvad der er sket, men jeg har syet ENDNU et par bukser til Fredemusen. Denne gang er de af en eller anden grund bare blevet for store. Så de må sælges.. De er syet i lækker lun marineblå isoli med gule deltaljer. Jeg synes de kan gå til både piger og drenge. Bukserne kan købes for 150 kr. pp. SOLGT :-)

Et stk teaktræshylde med det hele...

Jeg har købt en hylde! Ja det lyder umiddelbart ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Kæresten og jeg var en tur i København i weekenden, hvilket sker alt for sjældent. Da jeg har en svaghed for loppefund og "gammelt ragelse" (som kæresten så fint udtrykker det) ville jeg gerne en tur forbi butik Quriosa, der sælger retro interiør. Her blev jeg betjent af den karismatiske indehaver Søren Falk. Herlig oplevelse, der varmt kan anbefales. Se hvad jeg fandt - en teaktræshylde med messingbeslag:


Hylden er allerede plastret til med en lyserød hyacint, Kimmidoll, en fantastisk Alba one lysestage fra Finnsdottier, to flettede julestjerner og mit Bob Noon billede :-)

lørdag den 16. november 2013

Kimmidoll og efterårshygge

Når efteråret byder på storm, rusk og regn udenfor så nyder jeg indendørslivet med stearinlys, brændeovn og hygge :-) 


Et Urbania lyshus fra Kähler, en gammel Lyngby vase og en Kimmidoll.


Kender du Kimmidolls? De små dukker, der hver i sær kommer med et budskab. Denne hedder Hitomi og jeg har fået den af en tidligere kollega. Sød gave man kun kan værdsætte :-)

torsdag den 14. november 2013

Endnu mere Chris bukser

Endnu et par Chrisbukser fra Stof 2000, denne gang til storetrunten. De er syet i mørkeblå isoli med coral pipping. Jeg kommer nok til at producere endnu flere af denne model, da jeg synes de er skønne og pigerne elsker at have dem på, så det er jo win-win :-)
Jeg kunne faktisk helt godt tænke mig et par til mig ;-)



fredag den 18. oktober 2013

Stribet nederdel med gennemgående lynlås

Kort nederdel i stribet jersey med gennemgående lynlås til moi. Jeg er ret glad for resultatet og glæder mig til at hoppe i den :-)



Chris bukser til lillepigen

Så blev der syet Chris bukser fra Stof2000 til Fredemusen. De er syet i gråmeleret jersey med coralfarvet pipping.


tirsdag den 8. oktober 2013

lørdag den 5. oktober 2013

Hæklet hue med krampe i fingerne

Forleden fik jeg den geniale ide at jeg ville hækle mig en hue, nu hvor efteråret er kommet. Jeg har ikke den store erfaring med at hækle, men der findes efterhånden så mange hjælpevideoer på nettet, så jeg tænkte "hvor svært kan det være".. Hmm nu sidder jeg så med krampe i fingre, hænder, håndled, arme og skuldre og laaaang vej endnu.. Men det er hyggeligt og øvelse gør mester.. :-)


tirsdag den 1. oktober 2013

Geranium Dress med lynlås

Som så mange andre har jeg prøvet kræfter med Raes Geranium dress. Mit første forsøg var en kjole til lillepigen og af en eller anden grund blev den næsten for lille. Øv for den var ellers sød..
Kjolen er nu solgt til en anden dejlig pige, der lige har et par mdr. mindre på bagen...



Mit andet forsøg gik lidt bedre. Den var til min store datter og den passer fint. Den har været brugt mange gange. Desværre har det betydet at den allerede er meget forvasket, men det er vel i princippet bedre end at den bare hænger i skabet :-)



Denne har jeg syet med lynlås efter Trines gode anvisninger. Tak for det :-) Stoffet er fra S&S.

Drømmebukser

Hvem kunne ikke tænke sig at hoppe i sådan et par sweatpants? De strammer med garanti ingen steder og så ser de bare fede ud. Jeg har også syet et par grå/orange - og selvom min datter er en rigtig kjolepige, så synes hun alligevel de er dejlige at have på i børnehave..
Mønster har jeg selv tegnet. Stoffet er lilla velour fundet på hylden hjemme hos min mor og båndet med stjerner er fra Stof2000.

Tylskørt

Vores store pige fyldte 4 år i  lørdags. Så jeg syede et strutskørt i tyl til hende. Alle pigers drøm tænkte jeg, men jeg tog fejl!!!
Hun gider ikke have det på hvor meget jeg end lokker.. Jeg tror muligvis ikke helt hun deler min store glæde for grå, så jeg må overveje om jeg skal lave et mere i lilla eller lyserød.
Skørtet er inspireret af Christina fra Badelma Badutski. Jeg har syet tre lag tyl, men skal det laves en anden gang vil jeg nok sætte et eller to lag mere på, da det er forholdsvis gennemsigtigt.

søndag den 29. september 2013

Astrid Lindgren rose..


Er den ikke skøn? Smuk og nyplukket fra haven..


Grøn arkitektlampe

Forleden da jeg var ude og løbe så jeg en original arkitektlampe i en bunke til storskrald. Jeg spurgte ejeren om jeg måtte snuppe den med og det måtte jeg meget gerne.. Så jeg er nu den glade ejer af en flaskegrøn arkitektlampe. Er den ikke dejlig retro.

.

Den har fået en fin plads i min lille hyggekrog under trappen..

 
Follow my blog with Bloglovin

lørdag den 28. september 2013

Lathyrus på retur

De er efterhånden ved at være færdige, men jeg fik alligevel et dejligt billede af de smukke Claus Dalby lathyrus, som har stået så smukt i haven hele sommeren.. Det er første gang jeg har dyrket en plante helt fra frø, og det har været sjovt. Nu er det snart tid til at høste frøene, så vi forhåbentlig kan få lige så stor glæde af dem næste år.. Glæder mig allerede..

Clutch med lynlås og pipping

Symaskinen har været pakket væk i laaang tid, men for en måneds tid siden blev den støvet af og fundet frem igen. Og den har været produktiv, virkelig produktiv.. Jeg har aldrig syet så meget som den sidste måned.. Det er fedt. Dejligt at være lidt kreativ igen.. Det har jeg savnet :-)
Det er bl.a. blevet til denne søde clutch med lynlås og pipping.
Stoffet er egentlig en rest fra nogle puder jeg er ved at sy. Det er købt ved S&S og kan købes her.